fredag den 19. marts 2010

Guide til storbyferie i Paris

Paris benævnes også Romantikkens by. Og du kan da også være sikker på at opleve en meget romantisk miniferie i Paris. Her kan du kan få god gourmetmad, bruge oceaner af tid på at shoppe og se nogle af Europas mest imponerende seværdigheder.

Eiffeltårnet er uden tvivl Paris’ vartegn. Det blev opført i 1889 til Verdensudstillingen. Oprindeligt skulle det efterfølgende rives ned, men heldigvis blev det besluttet at lade det stå. Frem til 1931, hvor Empire State Building blev opført, var Eiffeltårnet den højeste bygning i verden.

Hvis du planlægger at besøge Eiffeltårnet, skal du væbne dig med tålmodighed; især i højsæsonen. Her kan køen være meget lang, for elevatoren har kun en begrænset kapacitet. I stedet for at stå i kø i flere timer, kan man jo også bare vælge de 1.665 trin op. Uanset om man beslutter dig for at bruge elevatoren eller trapperne, vil man blive belønnet med en imponerende udsigt. På en klar dag, kan man se 70 kilometer væk.

Du kender måske Louvre fra Da Vinci Mysteriet af Dan Brown. Men i virkeligheden er museet meget mere end kun en vigtig del af en bog. Det er også et godt sted at opleve kunst. De mest berømte stykker kunst af dem alle er Mona Lisa af Leonardo da Vinci og den græske statue Venus fra Milo.

Men faktisk er disse to kunstværker kun en ekstremt lille del af en stor udstilling i den gamle bygning fra 1190. Her kan du også se alt fra genstande fra det gamle Grækenland og Egypten til moderne design og mode. Så hvis du vil se det hele på din ferie, er én dag ikke nok.

Andre seværdigheder som er værd at se i Paris er desuden. Champs-Elyses og Notre Dame katedralen. Du kan også tage til Versailles godt 30 km fra byens centrum. Disneyland er også et oplagt valg.

Shopping er et kapitel for sig. I Paris finder du alle de berømte luksusmærker i stormagasinerne. Når det kommer til haute couture husene er Rue du Faubourg-St-Honor på den højre del af Seinen stedet. Her finder du tøjmærker som Giorgio Armani, Yves Saint Laurent, Christian Dior og Chanel.

Paris er også et sted med mange markeder. Du kan købe lækker mad på Rue Mouffetard markedet. musikinstrumenter, porcelæn, gamle bøger og postkort finder du på March de la Porte de Vanves markedet. Er du på udkig efter billig souvenir er Rue de Rivoli stedet at besøge.

Se evt. mere om storbyrejser til Paris.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar